|
Hvis du kunne skære din skorsten op, så du kunne se ind i den, burde den se ud som her. En jævn, tæt overflade som røgen trækker forbi uden hindringer. En gammel skorsten ser sjældent sådan ud, og bør derfor renoveres for at undgå fugt- og sodskjolder, dårlig funktion på ildsted og risiko for at røg eller kulilte kan trække ud fra skorstenen.
Skorstenen kan renoveres med nedsænkningsrør fra Isokern, hvorved man sparer energi. Ildstedet/fyret skal ikke varme en stor kold skorsten op. Det betyder at energien bruges til at varme huset op, ikke skorstenen. Fugtproblemer/løbesod ophører. Med en lille varm kerne i skorstenen bliver skorstenen tør, og der dannes ikke løbesod. Selvom skorstenen fungerer i dag, bør man sikre sig med en Isokern løsning. Løbesod kan aldrig fjernes fra murværket! Moderne effektive oliefyr kræver ubetinget en isoleret skorsten. Miljøvenlig. Den rigtige skorsten giver en effektiv forbrænding med maksimal varme og et minimum af røg.
Hvordan kommer jeg videre?
Kontakt Schiedel ISOKERN eller din skorstensfejermester om hvilken størrelse og type rør du skal bruge i din skorsten. Når du renoverer skorstenen, så husk en ny afdækning til toppen af skorstenen. Hvis skorstenstoppen er meget slidt kan du skifte hele murstenstoppen med murkranse. |